Et uddannelses- og fordybelsesforløb i yoga og holistisk næring til kvinder i perimenopausen & beyond.


Wise Womens Yoga Training & Circle er til alle med interesse for tiden midt i (kvinde)livet, og i hvordan man med yoga, træning, kost og livsstil kan støtte sig selv og andre til optimal fysisk og psykisk vitalitet fra perimenopause, menopause og ind i et et Second Spring.

På uddannelsen anskues peri- og menopausen som mere end biologiske begivenheder og uden at forklejne udfordringer, nuancer og kompleksitet kigger vi grundlæggende på peri, meno og postmenopausen igennem en positiv linse, som også værende en psykologisk transformationsfase, der kan give øget indre autoritet og livsglæde. Kvinder er i snit 7-10 år i peri-menopausen og lever i snit 40% af deres liv efter menopausen, og med denne training kan du på en vidende og respektfuld måde støtte disse år.

 Uddannelsen er også en mulighed for at fordybe dig i yoga, sundhed og de psyko-spirituelle elementer i dit eget midlife så du på egen krop mærker hvordan tiden kan blive en katalysator for dyb mening, frihed og livslang vitalitet. 


Undervisning dækker følgende temaer:


De fysiske ændringer:
Kend de fire fysiske faser i peri-menopausen, de fysiologiske og anatomiske ændringer samt hvad det betyder for tilrettelæggelse af yoga og træning fra perimenopausen og frem. Du får indsigt i ændringer i hormoner, hjerne, nervesystem og bindevæv, og forståelse for, hvordan du optimalt støtter disse ændringer via yoga.

Gener og hvordan du lindrer og forebygger dem:
Kend og forstå baggrunden for de mest udbredte gener, som kvinder oplever i overgangsalderen. Du får blandt andet follow-along videoer med yogaprogrammer til at lindre og forebygge de mest udbredte fysiske og psykiske udfordringer, kvinder møder i midlife.

Du vil få en klar forståelse for, hvordan og hvornår du kan arbejde med gener, hvad du kan og ikke kan tilbyde samt hvornår du med fordel kan inddrage andre faggrupper.

Pelvic power, balance & pleasure:
Lær hvordan du forebygger og lindrer gener i underliv og nedsunke underlivsorganer med træning, den hypo-pressive metode og styrkelse af de for underlivets balance mest relevante dele af kroppen. 

Forstå det nye paradigme om kvindekroppen og underlivet med både din krop og dit hoved. 

Fakta er, at ca hver femte kvinde i Danmark opereres for underlivsprolaps og ca halvdelen af alle kvinder over 40 får det i en eller anden grad. Ca 45% skønnes at have en form for urinkontinens.

Den psyko-spirituelle rejse:
Indsigt i de fem psykologiske faser i peri-menopausen, og hvordan du med yoga og meditation kan understøtte det indre skifte midt i livet. Herunder også hvordan du med sprog og mindset kan åbne muligheder og håb. Du lærer tematiserede yogaklasser, der adresserer psykologiske aspekter af særlig relevans for kvinder i midlife ligesom du vil have inspiration til temaer for fx kvindecirkler eller oplæg om emnet.

Tre essentielle kostråd til kvinder 40+ (som kan følges uanset om du er veganer, vegetar, gluten/mælkeallergiker eller spiser kød og/eller fisk). Undervejs vil du få mulighed for at afprøve effekten af disse på egen krop og forståelse for, hvorfor de er afgørende fra midt i livet og frem.

Wise Womens Yoga Training & Circle vil styrke din indsigt i krop-psyke sammenhænge, give (endnu) mere somatisk dybde i din egen praksis og nyere evidensbaseret viden samt visdom om midlife, der trækker på yogatraditionen, TCM og ayurveda.

Når du er færdig:

Vil du kunne bruge yoga, træning, åndedræt, meditation og enkle livsstilshacks til at forebygge, lette eller fjerne symptomer som hedeture, angst, hjernetåge, overvældethed, træthed, led og muskelsmerter, irritation, oppustethed og en række andre udbredte gener samt vide, hvordan du støtter dine klienter til livslang sundhed, øget livsglæde, kontakt til kroppen og de feminine kvaliteter.

Du vil - såfremt du er yogalærer - kunne tilbyde hold og kurser til kvinder i peri,-meno og postmenopausen. Er du ikke yogalærer har du indsigt og redskaber til at bruge din viden på fx kurser eller i arbejdet med klienter - og uanset din baggrund en livsforandrende tool-box du kan tage med dig.

Du vil forstå hormonspejlet i kvindelivet, de betydninger det har for hele krop-psyke komplekset og hvordan du bedst støtter det via kroppen. Ligesom du forstår de mange måder en kvinde kan påvirkes af de skifte, der sker fra slutningen af trediverne.

De redskaber du vil lære på kurset er relevante uanset om du eller dine klienter tager hormoner eller ej. Du vil også fra en gynækolog få indsigt i brug af hormontilskud - ikke for at du skal rådgive, men så du er opdateret med din viden på feltet.

Forudsætninger for at deltage:
Wise Womens Yoga Training & Circle er åben for dig, der er yogalærer, men også for dig der kommer med en personlig og/eller faglig interesse i emnet uden yogalærer-baggrund.

Nysgerrighed og engagement i undervisningen samt en lyst til fordybelse i yoga, trænings- og livsstils praksisser mellem undervisningsgangene er forudsætningen for deltagelse.
Uddannelsen byder på en personlig såvel som en faglig rejse, og det anbefales, at du selv er peri-, meno- eller postmenopausen når du deltager.

Datoer - opstart i januar 2025:

Fredag d. 31/1 kl. 10.00-16.00
Lørdag d. 1/2 kl. 10.00-15.00
Fredag d. 28/2 kl. 10.00-16.00
Torsdag d. 27/3 kl. 10.00-16.00
Fredag d. 28/3 kl. 10.00-15.30
Fredag d. 2/5 kl. 10.00-16.00
Fredag d. 13/6 kl. 10.00-16.00
Lørdag d. 14/6 kl. 10.00-16.00
Torsdag d. 28/8 kl. 10.00-16.00
Fredag d. 29/8 kl. 10.00-15.30

Din investering:
Den samlede pris for uddannelsen er kr 15.500.
Du booker din plads ved at indbetale et ikke refunderbart depositum på kr 3500 nedenfor. Inden opstart betales yderligere kr 5000.
Det resterende beløb kan betales i rater a 6 eller samlet som det ønskes.
Det koster ikke ekstra at betale i rater.

Wise Womens Training & Circle Depositum wtcd Dato

Opstart januar 2025:

Underviser Laila
DKK 3500,-

Praktisk:
På uddannelsen får du adgang til et online-forum, hvor du får videoer med yogaprogrammer, lydfiler og supplerende undervisningsmateriale.
Du har adgang til forum i 3 år efter uddannelsen slutter.
Derudover får du supplerende skriftlig materiale på undervisningsdagen.
Der må påregnes udgifter til 5 bøger.

Der afholdes en frokostpause midt på dagen, hvor du enten kan spise din medbragte mad - vi har køkken, køleskab, komfur og spiseplads - eller besøge en af de nærliggende cafeer.

Certificering:
Der udstedes certifikat forudsat at du har deltaget på alle moduler og samlet set har max 10% fravær. Har du en grunduddannelse på min 200 timer som yogalærer bliver du certificeret Wise Women's Yoga Teacher. Har du ikke yogalærerbaggrund er titlen Wise Women's Facilitator.

Baggrund:
Det du lærer hverken kan eller skal ændre, at hormonerne ændrer sig markant midt i livet. Men med Wise Women's Yoga Tranining & Circle får du indsigt i og redskaber til at støtte de skift, der sker, så kvinder undgår unødvendige gener og får et afsæt for kvindelig empowerment og livslang vitalitet og sundhed. Afsættet for undervisningen er en helhedsorienteret tilgang til krop og psyke, og nyere forskning om hjernen og sanse,- fascia- og nervesystem væves sammen med somatik, psyko-spirituel psykologi og yoga.



Underviser:
Din hovedunderviser på forløbet er Laila Tórsheim og derudover kommer du online og live til at en række eksperter.


Hej!

Jeg hedder Laila og er selv midt i The Change, mere nøjagtigt i peri-menopausen. Gennem mere end 20 år har jeg arbejdet med at undervise i kvindekrop & sind som specialist i yoga for kvinder. Siden 2012 har jeg været leder af en videreuddannelse omkring cyklus, overgangsalder, (under)liv, embodiment og yoga. Jeg er uddannet cand.mag. i psykologi, psykoterapeut, og har flere uddannelser indenfor somatics og yoga.

Jeg betragter overgangsalderen som en kvindelige powerzone – en begivenhed i kvindelivet, der på en gang byder på en markant fysisk ændring og en psykologisk åbning, som - hvis vi forstår og respekterer den - kan være katalysator for et (kvinde)liv med dybere mening, frihed, vitalitet og adgang til iboende feminine kvaliteter. Det har betydning for den enkelte, og for et samfund, der i høj grad kun har et gear: hurtigt fremad.

Udover at være uddannelsesleder og i den forbindelse holdt mig nøje opdateret med forskning og litteratur om overgangsalderen har jeg holdt foredrag, kurser og ikke mindst lyttet til hundredvis af kvinder i deres midlife. Ligeledes har jeg videreuddannelser i yoga til peri- og menopausen samt facilitator-training i de psyko-spirituelle elementer af peri- og menopausen.
Siden 2007 har jeg beskæftiget mig med det cykliske, jeg har uddannet andre til at undervise i cyklus, og i 2018 udkom min bog ”Dit hemmelige våben – en guide til din kvindelige cyklus” om de fysiske og psykologiske aspekter og gaver ved at være cyklisk.

Udover min store passion for yoga og det specifikt kvindelige i krop-psyke sammenhænge er et overordnet fokus i mit arbejde at støtte den enkelte til en dybere kontakt til sig selv og sin krop for dermed at kunne have en dybere forbindelse til andre mennesker og naturen.